|
|
Om ordbøgerne
1. Historien bag disse ordbøger
Disse ordbøger, som har fået navnet Ordbøger over Faste Vendinger, afløser Idiomordbogen, som blev stillet gratis til rådighed i april 2003 og er siden blevet brugt flittigt. I forhold til andre danske idiomordbøger er den ganske god (dette påvises i en sammenligning mellem foreliggende danske ordbøger i en artikel, som udkommer i sommeren 2007). Idiomordbogen fik bl.a. en meget udførlig anmeldelse af Ken Farø: Den Danske Idiomordbog og fraseografien. In: Hermes 32, 2004, 201-235. Her blev der påvist en række problematiske angivelser, som derefter blev rettet. Så det er ikke på grund af manglende kvalitet, at Idiomordbogen nu trækkes tilbage.
Grunden er, at brugerne ikke præcist vidste, hvad et idiom er. Analyser af logfiler, dvs. af den konkrete søgning efter idiomer, viste, at ca. 27% af alle søgninger gik på faste vendinger, som ikke var idiomer. Det var fx søgninger efter ordsprog (som Morgenstund har guld i mund) eller efter bevingede ord (Angreb er det bedste forsvar) eller efter andre ordforbindelser, som ikke kan kaldes idiomer (fx lire op). I øvrigt er eksperterne heller ikke enige om definitionen af disse forskellige ordforbindelsestyper. Disse logfilanalyser og også dertil hørende leksikografiske overvejelser har vi diskuteret i en lang række videnskabelige artikler, som vi anfører i en litteraturliste i slutningen af denne oplysende tekst "Om ordbøgerne". Bl.a. påviste vi selv, at en ordbog med faste vendinger også skulle give oplysninger om grammatik, om udvidelsesmuligheder, eksempler med vendingen og om andre vendinger med samme betydning, dvs. synonyme vendinger, hvis den skulle kunne være et godt værktøj i forbindelse med problemer, når man skriver en tekst. Vi påviste også, at mange brugere efterspurgte baggrundsoplysninger om de forskellige vendinger. Det gjorde brugerne ikke for at få hjælp til at forstå eller skrive tekster, men for at få en bred viden om en eller flere faste vendinger.
Resultatet af disse overvejelser har ført til konceptionen og udarbejdelsen af disse ordbøger. "Udarbejdelse" betyder ikke, at ordbøgerne er helt færdige, ved flere af ordsprogene er der ikke angivet nogen betydning endnu; mange af idiomartiklerne er ikke færdige. Vi håber på mange reaktioner fra brugerne, som bedes komme med forslag til forbedringer og ændringer. Jo flere forslag, der kommer, jo hurtigere vil vi føle os motiveret til at gøre ordbøgerne færdige. Disse reaktioner vil være en vigtig del af det eksperiment, som ordbøgerne er. Vi er medarbejdere på et forskningscenter, som på samme tid skal gennemføre videnskabelige eksperimenter som en del af processen med at komme frem til ny viden og også skal stille vores resultater til rådighed for samfundet. Disse ordbøger går på mindst to måder nye veje:
- Som en videreudvikling af Musikordbogens (Musikordbogen) konception, vil disse ordbøger give brugeren mulighed for selv af definere sit behov for derigennem at få – i bedste tilfælde – præcis de oplysninger, han eller hun har brug for. Det drejer sig om (a) tekstreception, dvs. hjælp, når brugeren læser en tekst, (b) tekstproduktion, dvs. hjælp, når brugeren skriver en tekst, (c) videnstilegnelse, dvs. hjælp, når brugeren vil vide mere eller mest muligt om en eller flere faste vendinger.
- Når man søger efter en fast vending, ville den indlysende måde være at søge enten efter udtrykket (dvs. efter et eller flere ord fra den faste vending) eller at søge efter betydningen (dvs. efter præcis den betydning, en bestemt fast vending har eller efter den faste vending med en bestemt betydning). Begge søgemuligheder bruges også i det program, som ligger bag søgefaciliteterne. Derudover er der dog en mere. Vi kalder det en søgning ud fra associationer. Vi forudsætter, at mange brugere hverken kender eller kan gætte den betydning, som leksikograferne er kommet frem til. Mange tænker upræcist og i form af associationsligende udtryk. Disse associationer skal og kan ikke forstås som en slags begrebstilordning, men er tværtimod helt spontane ord, op til fem, som de falder leksikografen ind i løbet af højst et halvt minut. De giver brugeren en tilgang til vendinger, som alle har fået et sådant associationsord. Hvis man fx søger på "dum", vil man kunne komme frem til en lang række vendinger med "noget om at være dum", også selv om betydningsangivelsen ikke indeholder dette potentielle søgeord. Og hvis man klikker på en ordbogsartikel, hvor associationer er angivet, kan man bruge associationen som link til alle andre artikler med denne association. Hvis man fx søger på den angivne association "dum" på kortet med det bevingede ord: "En ekspert er en fagidiot på et enkelt område og en almindelig idiot på alle de andre", får man ikke mindre end 40 forskellige vendinger, bl.a.:
| blød i bolden |
| have grød i hovedet |
| være småt kørende |
| have hul i hovedet |
| have jord i hovedet |
| være et svagt hoved |
| have lort i hovedet |
| Hvad forstår bønder sig på agurkesalat? |
| Gentlemen foretrækker blondiner. |
| halsløs gerning |
| kloge narrer de mindre kloge |
| kalde mig Mads |
| Verden vil bedrages. |
| Mod dumhed kæmper selv guderne forgæves. |
2. Medarbejdere på Ordbøgerne over Faste Vendinger
Ordbogsprojektet ledes af Henning Bergenholtz; selve konceptet er udviklet i et samarbejde mellem Henning Bergenholtz, Vibeke Vrang og Richard Almind; det konkrete leksikografiske arbejde er udført af Henning Bergenholtz, Vibeke Vrang (2005-2007) og Esben Bjærge (fra 2007); database og design er udarbejdet af Richard Almind. Projektet startede i slutningen af 2005; vi håber, at ordbøgerne under påvirkning af brugernes kommentarer vil kunne færdiggøres i løbet af 2010.
Hvis man vil anføre ordbøgerne i en litteraturfortegnelse, kan det fx ske på følgende måde:
Henning Bergenholtz/Vibeke Vrang/Esben Bjærge: Ordbøgerne over Faste Vendinger. Database og design: Richard Almind. Århus: Handelshøjskolen i Århus, Aarhus Universitet 2007. (www.idiomordbogen.dk)
3. Angivelser i Ordbøgerne over Faste Vendinger
En artikel kan indeholde op til 13 dele, her nævnt som overskrifter og, i mangel af overskrift, med angivelse af grafiske karakteristika:
- kerneord (blå skrift)
- type (højtstillet efter kerneord)
- stilniveau (højtstillet efter type adskilt med “•”)
- kort betydning (første afsnit efter overskriften “betydning” og foranstillet “•”)
- lang betydning (uden overskift, men altid som nyt afsnit efter kort betydning)
- faste vendinger
- grammatik
- anmærkning
- ordforbindelser
- eksempler
- se også
- synonymer
- associationer
Når man søger på "er" og "at vide mere" får man en artikel, som har disse felter:
|
aben
idiom •
neutral |
| aben cirkulerer |
| aben lander hos |
| aben sidder på |
| få aben |
| flytte aben rundt |
| flytte rundt med aben |
| give aben videre |
| have aben |
| have aben på skulderen |
| have aben på skuldrene |
| parkere aben |
| sende aben på omgang |
| sende aben videre |
| sidde med aben |
| sidde tilbage med aben |
| skubbe aben over på skulder |
| stå med aben |
| stå tilbage med aben |
| tage aben |
| tage aben på skulderen |
| videresende aben |
| betydning | | • udtryk for, at nogen har ansvaret for problemet |
| Udtrykket bruges både, når nogen tildeles skylden for miseren, og når nogen får ansvaret for at løse problemet. |
| se også på internettet | | http://www.google.com/search?hl=en&safe=off&as_qdr=all&q=+%22aben%22+sorteper&lr |
| anmærkning | | Udtrykket kendes fra jargon i Justitsministeriet. Det kendes også på amerikansk engelsk, fx var der i 1974 i Harvard Business Review en artikel med titlen “Management time, who’s got the monkey?” Men udtrykket har muligvis også en anden og ældre baggrund, idet spillet sorteper også findes med tegning af en abe. Dette kortspil kan stadig købes under navnet “Send aben videre”. |
| synonymer | | skulder |
| skulder af |
| sorteper |
| grammatik | | nogen giver aben videre |
| nogen giver aben videre til nogen |
| aben gives videre |
| aben gives videre til nogen |
| aben bliver givet videre |
| aben bliver givet videre til nogen |
| ordforbindelser | | aben sidder nu på LO |
| altid lade andre stå med aben |
| ende med at stå med aben |
| flytte aben rundt |
| flytte rundt med aben |
| lade aben cirkulere |
| risikere at komme til at stå med aben |
| sende aben på omgang |
| skubbe aben over på chefens skuldre |
| eksempler | | Det er da jer, der laver reglerne, og det er altså også jer, der får aben, når det går galt. |
| Ingen vil sidde med aben og ansvaret. |
| Når vi driver jeres IT-systemer, er der ingen tvivl om, hvem der er ansvarlig - det er vi, og vi sender ikke aben videre. |
| Som det nævnes i debatten, kunne løsningen snildt være, at det bliver staten, der har ansvaret for sagsbehandlingen - også i forhold til amter. Her er nemlig også et problem, idet borgere i mange tilfælde bliver kastebold imellem stat, amt og kommune: ingen vil have aben, hvilket officielt hedder "det er en anden myndigheds ansvar". |
| associationer | | ansvarlig |
| ansvarsfralæggelse |
| skyld |
| skyldig |
| sorteper |
4. Søgemetoder
Søgemetoderne er forsøgt udformet, så resultatet giver de nødvendige oplysninger til en given brugersituation. De er defineret som følger:
| a) Betydning |
| Søger i:
|
kerneord og faste vendinger
|
| Viser: |
kerneord (blå skrift)
kort betydning (første afsnit efter overskriften “betydning” og foranstillet “•” )
lang betydning (uden overskift, men altid som nyt afsnit efter kort betydning)
faste vendinger
|
| Sortering: |
Alfabetisk efter kerneord
|
|
| b) Brug i en tekst |
| Søger i:
|
kerneord, faste vendinger og kort forklaring
|
| Viser: |
kerneord (blå skrift)
kort betydning (første afsnit efter overskriften “betydning” og foranstillet “•” )
lang betydning (uden overskift, men altid som nyt afsnit efter kort betydning)
faste vendinger
ordforbindelser
eksempler
synonymer
antonymer
|
| Sortering: |
Alfabetisk efter kerneord, dog sorteres først alle artikler, hvor søgningen findes i kerneord, dernæst sorteres alle artikler, hvor søgningen findes i kort forklaring.
Dvs. at søgningen sorteres på ny for hvert resultat. Det kan medføre, at fx bogstavet “s” tilsyneladende kommer før “a”.
|
|
| c) Med en bestemt betydning |
| Søger i:
|
kerneord, kort forklaring og uddybende forklaring
|
| Viser: |
kerneord (blå skrift)
kort betydning (første afsnit efter overskriften “betydning” og foranstillet “•” )
lang betydning (uden overskift, men altid som nyt afsnit efter kort betydning)
faste vendinger
ordforbindelser
eksempler
synonymer
antonymer
|
| Sortering: |
Alfabetisk efter kerneord, dog sorteres først alle artikler, hvor søgningen findes i kerneord, dernæst sorteres alle artikler, hvor søgningen findes i kort forklaring.
Dvs. at søgningen sorteres på ny for hvert resultat. Det kan medføre, at fx bogstavet “s” tilsyneladende kommer før “a”.
|
|
| d) At vide mere |
| Søger i: |
kerneord, faste vendinger, kort definition og associationer
|
| Viser: |
kerneord (blå skrift)
type (højtstillet efter kerneord)
stilniveau (højtstillet efter type adskilt med “•”)
kort betydning (første afsnit efter overskriften “betydning” og foranstillet “•” )
lang betydning (uden overskift, men altid som nyt afsnit efter kort betydning)
faste vendinger
grammatik
anmærkning
ordforbindelser
eksempler
se også
synonymer
antonymer
associationer
|
| Sortering: |
Alfabetisk efter kerneord, dog
sorteres først alle artikler på kerneord, hvor søgningen findes i kerneord,
dernæst sorteres alle artikler på kerneord, hvor søgningen findes i faste vendinger,
dernæst sorteres alle artikler på kerneord, hvor søgningen findes i kort forklaring,
dernæst sorteres alle artikler på kerneord, hvor søgningen findes i associationer
Dvs. at søgningen sorteres på ny for hvert resultat. Det kan medføre, at fx bogstavet “s” tilsyneladende kommer før “a”.
|
For alle søgninger gælder, at en søgning, der resulterer i mere end ti fundne artikler, vises som en liste med kerneord (blå skrift), og for metode (b) og (c) også med den tilhørende kort forklaring på en ny linje. Hvert kerneord er et link, der sætter en ny søgning i gang med dette kerneord og samme søgemetode. Hvis man søger for bredt, kan man ved alle tre søgemetoder "risikere" at få en liste med kerneord, som så hver for sig vil kunne vises ved at klikke på dem. Hvis man vil undgå sådanne lange lister, bør man søge under angivelse af flere søgeord eller ved at bruge rulleknappen "er".
Det er muligt at skifte mellem de forskellige visninger ved at klikke på linkene “vending”, “brug” og “komplet” lige over artiklerne. Bemærk, at man også skifter søgemetode, hvilket ændrer resultatet.
5. Forbedring af søgefaciliteterne og navigeringsmulighederne
Vi har selv en række ønsker til, hvordan ordbøgerne kan gøres bedre, og har brug for brugerens input. Selv ved vi, at vi umiddelbart skal tage fat på følgende:
Tilgangsstrukturen skal forbedres:
- Skift mellem visninger er en lappeløsning og skal udbygges
- Søgninger giver resultater, der ikke er nemme at forklare
- Søgninger fastholdes ikke. Når man bruger søgefeltet efter en søgning, vil man skulle klikke på metode igen, hvilket er en alvorlig mangel, der tages fat på som noget af det første
- I stedet for at søge blandt kerneordene skal der tilbydes søgning i feltet "vendinger". Af tekniske grunde er dette ikke muligt endnu.
Derudover har vi planer om udarbejdelse af yderligere værktøjer:
- Avanceret søgning, så brugeren kan vælge både søgesti og visning
- Mere præcis søgning, så brugeren kan begrænse mængden af fundne artikler mere nøjagtigt.
6. Forbedring og færdiggørelse af angivelserne i Ordbøgerne over Faste Vendinger
Ordbøgerne forstår vi som et eksperiment, hvor brugernes reaktioner vil være afgørende for det videre arbejde. Vi vil desuden minde om, at ikke alle artikler i ordbøgerne er færdigudviklede.
7. Litteratur
Den følgende liste anfører nogle af de artikler, som direkte har relation til udarbejdelsen af disse ordbøger:
Bergenholtz, Henning: Idiomwörterbücher und ihre Benutzer; i: Wörter – Verbindungen. Festschrift für Jarmo Korhonen, hrsg. von Ulrich Breuer und Irma Hyvärinen. Frankfurt a.M./Bern/New York/Paris: Peter Lang 2006, 19-30.
Richard Almind/Henning Bergenholtz/Vibeke Vrang: Theoretical and Computational Solutions for Phraseological Lexicography. In: Linguistik online 27, 23/06, 2006, 159-181. (almind_et_al.pdf)
Bergenholtz, Henning/Mia Johnsen: Log Files as a Tool for Improving Internet Dictionaries; i: Hermes 34, 2005, 117-141.
Almind, Richard/Henning Bergenholtz: Fysisk genstand med ben og bagdel: funktionel fraseologi. I: Det bedre argument. Festskrift til Ole Togeby 7. marts 2007, udg. af Henrik Jørgensen og Peter Widell. Århus: Wessel og Huitfeldt 2007, 13-34.
Bergenholtz, Henning: Om at parkere aben og andre fraseologiske udtryk: i: Møde om Undersøgelse af det Danske Sprog 11, udg. af Peter Widell og Ulf Dalvad Berthelsen. Århus: Århus Universitet 2007, 37-51.
Bergenholtz, Henning/Mia Johnsen: Log files can and should be prepared for a functionalistic approach; i: Lexikos 2007, 1-20.
Henning Bergenholtz: Den usynlige elektroniske produktions- og korrekturordbog; i: LexicoNordica 12, 2005, 19-40.
Henning Bergenholtz/Rufus Gouws: How to do policy with dictionaries; i: Lexikos 16, 2006, 13-45.
Henning Bergenholtz/Rufus Gouws: The access process in dictionaries for fixed expressions; in: Lexikographica 23, 2008, 237-260.
Henning Bergenholtz: Von Wortverbindungen, die sie Kollokationen nennen; i: Lexicographica 24, 2008, 9-20.
Når der færdiggøres flere artikler, vil disse blive tilføjet. Hvis det er muligt, dvs. tilladt af det pågældende tidsskrift eller forlag, vil der også blive angivet en internetadresse, hvor man vil kunne læse artiklen.
Henning Bergenholtz, Esben Bjærge, Richard Almind.
Århus, den 12.1.2009
|
